Lidt om områdets historie

Ifølge det originale matrikelkort fra 1815-1855 (ovenfor) blev arealet, som Grundejer-foreningen Svanemosen dækker, betegnet som Jens Ibsens lod, og af signatu-rerne på kortet fremgår, at yder-arealerne (Præstemosen og Rehbæk Eng) var aftegnet som vådområder. Det sorte bånd øverst på kortet markerer, hvor jernbanelinjen var anlagt, og nederst til højre ses den dengang beskedne Hvidovre by. Arealet, hvor Rebæk Sø nu er lokaliseret, tilhørte fra 1870 gårdejer Jens Pedersen, hvis gård lå ved Hvidovre Torv.
   Da jernbanen fra København til Roskilde 1872-74 blev udvidet til to spor, leverede Jens Pedersen grus til ballastmateriale, og den oprindelige Rebæk Eng blev forvandlet til en stor, dyb grusgrav. Denne blev i 1940'erne udpeget som fredningsberet-tiget, og i 1947 blev søen og det omkring-liggende areal fredet og dermed gjort tilgængelig for offentligheden. Ejeren af arealet var dengang Chr. Pedersen (formentlig en efterkommer efter Jens Pedersen). Det var en landsretssagfører K. Qvortrup, der varetog frednings- og erstatningsforhandlingerne for Chr. Pedersen, og det var samme K. Qvortrup, der stod som sælger, da der i grundejerforeningens område begyndte at blive udstykket grunde til fritidsformål i årene 1939-44. 
  I 1944 var der, som det ses på matrikelkortet herunder, udstykket 25 parceller (salgspriserne fra de enkelte parceller lå dengang i intervallet 2.500-3.500 kr. ifølge de gamle tingbogsoplysninger). En af de første helårsboliger, der blev opført i området, var Rebæk Allè 28, hvor kommunen godkendte byggesagen i 1946. 

Dette luftfoto er optaget af engelske RAF i 1954. Det viser (lidt utydeligt) at der er byggearbejder igang på flere grunde, der ellers var kolonihaver.

Der holdtes 26. marts 1944 stiftende generalforsamling i grundejerforeningen Svanemosen. Navnet var nærliggende, idet den nuværende Rebæk Sø på det tidspunkt var at karakterisere som en mose, hvor svaner må formodes at have holdt til.
   Arealet, som grundejerforeningen dækker, var dengang præget af mange nyttehaver anlagt for at afhjælpe knapheden på fødevarer under 2. Verdenskrig.
   På Forstadsmuseet i Avedøre kan man se mange interessante oplysningen om grundejerforeningen, idet tidligere formand Preben Lisby har indleveret det materiale han havde, da han stoppede som formand
  I foreningens første år blev meget håndskrevet, bl.a. blev regnskaber omhyggeligt noteret i kolonnebøger. De skiftende bestyrelser havde dengang også opgaver i forbindelse med kloakering i området, og disse arbejdsområder var nedskrevet i foreningens oprindelige vedtægter.

Da grundejerforeningen blev oprettet i 1944, indbetalte man kontingent (1,00 kr.) hver måned.

Der er også blevet festet

Sammenholdet i grundejerforeningen i i årenes løb blevet cementeret ved at bestyrelser har inviteret medlemmerne til sommerfester, hvor man hyggede sig over en bid brød og lidt drikkeligt. At det har kunnet lade sig praktisere inden for foreningens beskedne budget skyldes i høj grad hjælpsomhed.

Vi gætter på, at dette foto af gadefest er fra 40 års jubilæet i 1984.

Om vejnavnene

Forstadsmuseet i Hvidovre har tidligere udgivet en lille bog om vejnavnene i Hvidovre. Her lidt om vejnavnene i vores område.

Kløverprisvej knytter sig til udskiftningen fra slutningen af 1700-tallet og henviser til de forventninger, man havde til udskiftningen af godsernes bønder

Nogle vejnavne knytter sig til landsby- og gårdnavne og flere hundrede år gamle marknavne. Marknavne var navne på de dyrkede områder i det gamle landbrug, og mange marknavne er lige så gamle som landsbyerne. Når der ved disse navne er anført U.K. 1779, betyder det, at marknavnet er anført på udskiftningskortet fra samme år. Står der M.B. 1682, angiver det, at marknavnet er angivet i markbogen fra det å

Rebæk Allé: Rebæk efter marknavnet Rebeeks Enge. U.K. 1779. Hentet fra Brahetrolleborgegnen

Gadestævnet:
Efter gadestævne eller bystævne, der i jordfællesskabets tid var betegnelsen for en forsamling af bymændene i en landsby, hvor byens fællesanliggender – bl.a. jordernes fælles drift – blev forhandlet og afgjort. Stævnet afholdtes sædvanligvis på gadejordens største plads, der her i Hvidovre lå i Hvidovregade, hvor Kino senere har ligget, nu hjørnet af Hvidovregade og Vigerslev Allé, ved Toft Sørensens Vænge.

Kirkebroen:
Efter marknavnet Kirkebro Sløyen M.B. 1682, U.K. 1779. Sløyen betegner en mindre engstrækning.

Vi kan glæde os over Rebæk Sø

En del af grundejerforeningens medlemmer har den herlighedsværdi at have direkte udsigt til Re bæk Sø og det omkringliggende grønne område, og generelt har alle grundejere kort afstand til at komme til søen og nyde det rekreative område med boldbaner, legeplads, bænke og enkelte kunstværker.
    Rebæk Sø blev skabt, da der skulle skaffes opfyldningsjord til jernbanelinjen mellem København og Roskilde. Den fjernede jord efterlod et hul, som hurtigt blev fyldt med opstigende vand, og træer slog rod omkring vandhullets bredder. I 1947 blev søen og området fredet, og næsten samtidig blev Kløverprisvej bebygget.
   Og siden har området givet inspiration til forskellige aktiviteter. Mest kendt er vel nok den årlige sankthans-fest, og i 1970’erne tiltrak en række festivaler et meget stort publikum. Her kunne man i tidens ånd opleves langt hår, lidt tøj og fed tobak, mens der blev vugget i takt til optræden af stjernenavne.
   Desværre var det slut efter seks år, da konkurrencen fra andre festivaler blev for stor. Og desværre er tiden også udløbet for den hyggelige bodega tæt ved søen. Men for motionister og fugleelskere er Rebæk Sø og omgivelserne forsat et hit, og forhåbentlig kan fremtiden uden corona åbne for forskellige arrangementer.
    Måske kan iderige personer og foreningen finde på nogle folkelige motionsnist-konkurrencer, der både gavner den fysiske og mentale sundhed. Og måske kunne en kommunal indsats gøre søens vand renere og også tilføre området en lille kiosk og lidt toiletfaciliteter

Om Hvidovre og Avedøre

På Forstadsmuseets hjemmeside forstadsmuseet.dk/om-museet/lokalarkiv/ kan man læse om udviklingen i Hvidovre og Avedøre. Sidstnævnte blev i 1965 et sogn i Glostrup, men blev 1. april 1974 flyttet til Hvidovre.  Avedøre Sogn havde de første 12 år ikke en egentlig kirke, men i 1977 opførtes Avedøre Kirke. Hvidovre omfatter nu sognene Risbjerg, Strandmark, Avedøre og Hvidovre.
    Til trods for farveangivelsen i kommunenavnet, har borgmestrene siden 1944 været fra rød side, nemlig Socialdemokratiet. Borgmesterrækken ses herunder:
1944-1958  Ole Toft Sørensen
1958-1966  Christian Sørensen
1966-1979  Svend Aagesen
1979-1993  Inge Larsen
1994-2007  Britta Christensen
2007-2012  Milton Graf Pedersen
2012- 2020 Helle Moesgaard Adelborg 
2021-           Anders Wolf Andreasen